Tilbage til forsiden

Om virksomheden

portrait2.JPG (21819 bytes)Da jeg var 12 år gammel købte min far, sammen med min bror og mig, Isefjordskutteren "Svalen".  Båden blev istandsat med original rig og glødehovedmotoren repareret. Det tog en del år, men gav mig lysten til at blive bådebygger.
Vi sejlede senere i "Svalen" med familien til både Ålandsøerne og Skotland foruden mange ture i de hjemlige danske farvande.

Jeg kom i lære på Thisted Skibsværft i 1973.
Efter at være udlært arbejdede jeg i nogle år som bådebygger og derefter på en maskinfabrik.

 

Gaard.JPG (22023 bytes)I 1989 startede jeg som selvstændig og i 1991 flyttede vi til en mindre gård i Øsløs med udsigt over Limfjorden.
Her er der nu indrettet værksted i de gamle staldbygninger. I laden er der plads til at bygge nybygninger op til 25 tons.
Jeg har bygget 7 havpramme, 3 sjægter, en klitmøllerjolle (snare) og diverse andre træbåde. Her i år 2000 er jeg gået  i gang med at bygge en ny kystbåd til en fisker i Thorup Strand.

Udover nybygninger udfører jeg reparationer på træbåde af alle slags rundt om i Thy og i Hanherred. Mit speciale er klinkbyggede træbåde.


Bådebygger Peter Madsbøll, Amtoftvej 12 * Øsløs * 7742 Vesløs. Tlf. 9799 3690

 

Bådtyper, jeg bygger
Links til andre hjemmesider
E-mail til Peter Madsbøll

Opdateret 03. oktober 2007